Hej derhjemme,
Som titlen siger har jeg den helt store amerikanske Prom på lørdag. Dette er den helt store skolefest, som man altid ser amerikanerne er til på de rigtige cliché film. Jeg glæder mig meget, og jeg har en date, så det skal nok blive en rigtig god dag. Jeg har lejet en tuxedo, så kommer jeg også til at ligne alle de andre amerikanere.
En ting jeg glemte at sige i sidste indlæg var at jeg har været til min første MLS-kamp. MLS er det amerikanske svar på den danske superliga i fodbold. Jeg var inde og se Real Salt Lake mod Vancouver Whitecaps. Vancouver havde lidt dansk islæt i form af den tidligere Randers keeper David Ousted. Kampen endte 2-2 efter Vancouver scorede to mål i de sidste 5 minutter. Ærgerligt, men en sjov oplevelse var det. Fodbold i USA er langt mere et familieevent end det er i Danmark. F.eks til FCK kampe har man helt klart delt op i mellem hvor fansene sidder og så hvor familier/neutrale sidder, hvor i mod i USA er alle mixet lidt ind, dog med klart flest familier.
I tirsdags ( i går) sluttede mit High-school fodbold eventyr. Vi tabte 3-2 i playoffs til Fremont High School. Vi spillede på udebane på deres fyldte stadion, fansene var højlydte og vi var tydeligt nervøse. De scorer i overtiden til 3-2, og for at være ærlig har jeg aldrig oplevet så højt et brøl i en amatørkamp som fra deres fans da de scorede. Det var ligesom at være i Parken når udebaneholdet scorer. Alle fra ens egen sektion holder kæft, men et skingert men højt jubelbrøl bryder stilheden. Mange af dem stormede banen, mens mange af os lå ned, og flere fra grædefærdige. Den 2 timers lange bustur hjem var hård, men vi stoppede for noget mad på vej hjem.
Denne sæson glemmer jeg aldrig, og en af årsagerne til at jeg tog afsted var og så for at prøve en high-school sport og det har levet op til alle min forventninger, hvis ikke mere. Det rent faktisk at have fans til de store kampe som synger, er noget som jeg under alle der spiller en sport at prøve. Jeg nød presset ved at repræsentere så stor en skole når jeg spillede Varsity, og hele atmosfæren er det bedste. Hvis jeg skulle tage afsted igen, og jeg kun måtte spille fodbold og intet andet, så ville jeg stadig gøre det selvom jeg ville gå glip af meget andet, for det er sgu noget særligt.
Snart står jeg i Danmark igen. Datoen ser ud til at være d. 15. juni, så vi ses jo inden længe ;-)
onsdag den 14. maj 2014
lørdag den 3. maj 2014
Besøg fra familie og andet
Hej derhjemme,
Tilbage i april havde jeg besøg fra min familie. Det var vildt dejligt at se dem igen efter 8 måneder. Meget mærkeligt men også helt fantastisk. Jeg fik dem vist rundt i den stat jeg nu elsker, og fik selvfølgelig tilbragt 4 rigtig gode dage med dem.
De sidste par uger har jeg haft rigtig travlt med fodbold, og finals så jeg har ikke haft så meget tid til at socialisere som jeg gerne ville. Her til aften har jeg dog været sammen med et par venner og vi tog over til en lille sammenkomst hos en anden ven. Det var en skidehyggelig aften, og når jeg nu sidder her og tager aftenen til eftertanke, bliver jeg lidt ked af det fordi jeg har virkelig ikke lyst til at forlade det her sted om ca. en måned.
I fodbold er JV stadig ubesejret, og her på det seneste har jeg været med oppe og hjælpe til hos Varsity. I fredags besejrede vi vores rivaler Lone Peak 2-0 i Varsity og 1-0 i JV. Der var sindssygt mange mennesker til Varsity kampen, så jeg var lidt nervøs da jeg skulle ind og spille den, må jeg indrømme.
Her får i lige to billeder fra Varsity-kampen. De mennesker i ser der sad på den modsatte side af de fleste mennesker. Jeg er #13.
Tilbage i april havde jeg besøg fra min familie. Det var vildt dejligt at se dem igen efter 8 måneder. Meget mærkeligt men også helt fantastisk. Jeg fik dem vist rundt i den stat jeg nu elsker, og fik selvfølgelig tilbragt 4 rigtig gode dage med dem.
De sidste par uger har jeg haft rigtig travlt med fodbold, og finals så jeg har ikke haft så meget tid til at socialisere som jeg gerne ville. Her til aften har jeg dog været sammen med et par venner og vi tog over til en lille sammenkomst hos en anden ven. Det var en skidehyggelig aften, og når jeg nu sidder her og tager aftenen til eftertanke, bliver jeg lidt ked af det fordi jeg har virkelig ikke lyst til at forlade det her sted om ca. en måned.
I fodbold er JV stadig ubesejret, og her på det seneste har jeg været med oppe og hjælpe til hos Varsity. I fredags besejrede vi vores rivaler Lone Peak 2-0 i Varsity og 1-0 i JV. Der var sindssygt mange mennesker til Varsity kampen, så jeg var lidt nervøs da jeg skulle ind og spille den, må jeg indrømme.
Her får i lige to billeder fra Varsity-kampen. De mennesker i ser der sad på den modsatte side af de fleste mennesker. Jeg er #13.
søndag den 13. april 2014
Spring Break og tid tilbage
Hej blog,
I denne uge har vi haft Spring Break. Jeg har virkelig fået slappet af i denne uge, været sammen med venner, og så har jeg også været en tur til noget der hedder Salt Flats. Fredag var dagen hvor vi tog til Salt Flats. Salt Flats er sted ca. 2 timer væk fra hvor jeg bor, hvor der er et kæmpeområde med bare salt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det så Google det, men det er helt vildt så meget salt der er. Man mener det var et kæmpe hav som forsvandt for millioner af år siden, og nu er der bare salt tilbage. Man kan samle salt op og spise det. Selvom det nok er ret beskidt skulle jeg da stadig have en lille smagsprøve. Det smagte....saltede. Surprise.
Efter dette kørte vi lige over grænsen til staten Nevada, siden vi var så tæt på. Nevada er en ud af to stater i USA hvor man kan gamble (red. New Jersey), så vi stoppede ved et hotel-casino hvor vi fik noget af spise. Der var godt gang i den på hotellet med bachelorfester.
Udover det i denne uge, så har jeg som sagt bare slappede af og hængt ud med venner. Vi har ikke haft nogen kampe i denne uge selvfølgelig fordi mange folk var ikke hjemme.
På torsdag kommer min mor, far og søster herovre, og det glæder jeg mig meget til. Det bliver vildt underligt at se dem igen efter 8 måneder, men glæder mig vildt meget til at give dem en krammer.
Efter de tager hjem igen, er der ikke så lang tid til at jeg skal hjem. Som det ser ud lige nu så er jeg planlagt til at komme hjem ca. midt i juni. Det lyder måske mærkeligt, men jeg er så parat til at komme hjem. Det snurrer helt i maven ved tanken om at ankomme i Kastrup. Jeg har så meget jeg vil nå, og tid har jeg nok af, fordi hvis datoen holder har jeg en uge eller to før alle mine venner får sommerferie. Når det så også er sagt, kommer det til at blive det hårdeste nogensinde at skulle sige farvel til Utah og mit andet hjem. Jeg frygter næsten dagen mere end noget andet, og helt sikkert mere end jeg frygtede afrejsedagen tilbage i august. Tilbage i august vidste jeg det ikke var et farvel men på gensyn, hvor i mod når jeg siger farvel til folk herovre, så er det højst sandsynlig et farvel til nogen af dem for evigt hvor meget end jeg dog ville ønske det ikke var sådan. Jeg kommer helt sikkert til at se mange af dem igen, fordi besøg det er i hvert fald noget jeg skal, men mange af seniorsne, skal på college, en stor procentdel af drengene skal på deres religiøse missioner. Det bliver vildt hårdt, og der vil nok falde et par tårer. Jeg har fået venner for livet, og jeg glemmer dem aldrig. Det er også en af de grunde til at jeg skriver disse indlæg, så jeg har noget at huske tilbage på, og så jeg kan læse nogle af mine oplevelser igen. Ja, det er kun nogle jeg skriver ned, fordi hvis jeg skulle skrive hver en oplevelse ned, ville jeg sidde foran computeren hele tiden. Jeg stopper nu, fordi jeg bliver sorgmodig af at skrive det her.
Det var alt for nu,
Vi ses jo inden længe alligevel ;-)
Oliver
I denne uge har vi haft Spring Break. Jeg har virkelig fået slappet af i denne uge, været sammen med venner, og så har jeg også været en tur til noget der hedder Salt Flats. Fredag var dagen hvor vi tog til Salt Flats. Salt Flats er sted ca. 2 timer væk fra hvor jeg bor, hvor der er et kæmpeområde med bare salt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det så Google det, men det er helt vildt så meget salt der er. Man mener det var et kæmpe hav som forsvandt for millioner af år siden, og nu er der bare salt tilbage. Man kan samle salt op og spise det. Selvom det nok er ret beskidt skulle jeg da stadig have en lille smagsprøve. Det smagte....saltede. Surprise.
Efter dette kørte vi lige over grænsen til staten Nevada, siden vi var så tæt på. Nevada er en ud af to stater i USA hvor man kan gamble (red. New Jersey), så vi stoppede ved et hotel-casino hvor vi fik noget af spise. Der var godt gang i den på hotellet med bachelorfester.
Udover det i denne uge, så har jeg som sagt bare slappede af og hængt ud med venner. Vi har ikke haft nogen kampe i denne uge selvfølgelig fordi mange folk var ikke hjemme.
På torsdag kommer min mor, far og søster herovre, og det glæder jeg mig meget til. Det bliver vildt underligt at se dem igen efter 8 måneder, men glæder mig vildt meget til at give dem en krammer.
Efter de tager hjem igen, er der ikke så lang tid til at jeg skal hjem. Som det ser ud lige nu så er jeg planlagt til at komme hjem ca. midt i juni. Det lyder måske mærkeligt, men jeg er så parat til at komme hjem. Det snurrer helt i maven ved tanken om at ankomme i Kastrup. Jeg har så meget jeg vil nå, og tid har jeg nok af, fordi hvis datoen holder har jeg en uge eller to før alle mine venner får sommerferie. Når det så også er sagt, kommer det til at blive det hårdeste nogensinde at skulle sige farvel til Utah og mit andet hjem. Jeg frygter næsten dagen mere end noget andet, og helt sikkert mere end jeg frygtede afrejsedagen tilbage i august. Tilbage i august vidste jeg det ikke var et farvel men på gensyn, hvor i mod når jeg siger farvel til folk herovre, så er det højst sandsynlig et farvel til nogen af dem for evigt hvor meget end jeg dog ville ønske det ikke var sådan. Jeg kommer helt sikkert til at se mange af dem igen, fordi besøg det er i hvert fald noget jeg skal, men mange af seniorsne, skal på college, en stor procentdel af drengene skal på deres religiøse missioner. Det bliver vildt hårdt, og der vil nok falde et par tårer. Jeg har fået venner for livet, og jeg glemmer dem aldrig. Det er også en af de grunde til at jeg skriver disse indlæg, så jeg har noget at huske tilbage på, og så jeg kan læse nogle af mine oplevelser igen. Ja, det er kun nogle jeg skriver ned, fordi hvis jeg skulle skrive hver en oplevelse ned, ville jeg sidde foran computeren hele tiden. Jeg stopper nu, fordi jeg bliver sorgmodig af at skrive det her.
Det var alt for nu,
Vi ses jo inden længe alligevel ;-)
Oliver
mandag den 24. marts 2014
Hvad er udveksling?
Hvad er udveksling og hvad består det af? Jeg har i lang tid prøvet at beskrive dette til mange som spørger hvordan det er og for mig er det ganske enkelt umuligt at opsummere det. Men i dag støtte jeg på denne tekst der beskriver det. Den er godt nok på engelsk, men jeg håber i forstår alligevel, fordi ordene er som taget fra Gud, jeg kunne aldrig have beskrevet det så godt. I forstår det måske ikke, men læs denne tekst og i vil få en lille del af hvordan det er at være udvekslingsstudent.
Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. How that girl is going to react when you see her again. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you.
Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s bugs.. and bears. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world.
It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.
Exchange is falling in love with this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…
Exchange is understanding.
Exchange is unbelievable.
Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year.
And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents.
Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it!
Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. How that girl is going to react when you see her again. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you.
Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s bugs.. and bears. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world.
It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.
Exchange is falling in love with this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…
Exchange is understanding.
Exchange is unbelievable.
Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year.
And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents.
Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it!
søndag den 23. marts 2014
Ting jeg savner ved/i Danmark
Så blev det tid til endnu et blog indlæg. En gang i mellem, får jeg lyst til at skrive et indlæg, og så kan jeg jo lige så godt gøre det.
1. Vejret. Selvom det måske ikke regner så tit her i Utah, er det stadig indlandsklima, så den ene dag kan vi have 18 grader i februar, og næste dag vælter det så ned med sne.
2. Min familie. Her gælder hele min familie, bedsteforældre, onkler, fætre osv. Jeg savner at tilbring tid sammen med dem, og selvom det ikke var noget som jeg tænkte meget over i Danmark, så er det uden tvivl noget jeg har lært at sætte pris på herovre.
3. Maden. Det er dejligt en gang i mellem at spise noget usundt, men i USA har man ofte ikke rigtig noget alternativ, så man kører rimelig hurtigt død i det.
4. Transport. Nøj hvor jeg savner at ringe til en ven, og sige ''hey skal vi tage ned til banerne og spille noget fodbold, eller tage ind i byen.'' Herovre er man så afhængig af biler at det er for meget. Der er ingen toge, og ingen cykelstier på vejene, man føler sig nogen gange lidt låst.
5. At oddse. Ja, den her siger vel lidt sig selv.
6. At kunne være alene for et par timer. Når man er udvekslingsstudent, så tænker man ofte på noget døgnet rundt. Er det hjemlandet, værstfamilien, hvad man skal lave etc. Jeg savner at kunne slappe totalt af for et par timer og måske spille noget PlayStation eller lave noget bare for mig selv. Når man er udvekslingsstudent, så kører hovedet hele tiden på, f.eks hvis man bare sidder inde på sit værelse, burde jeg skrive til nogen fra Danmark, synes værtsfamilien jeg er nok sammen med dem, og en masse andre ting.
7. Savner dansk Sommer.
OK. Lige en ting SOM JEG ABSOLUT IKKE SAVNER VED DANMARK!
Jeg savner overhovedet ikke hvordan mange danske unge er blevet nu til dags. Om man har det rigtige mærke på, om man har den nye iPhone, de nye par Asics sko, om man vejer det normale, og hvordan meget humor kører på sarkasme, hvor det går udover andre. Om man siger de rigtige nye ''slang-ord'', om man får postet har man lige har spist sushi på Sticks så man kan vise hvor mange penge man har. En ting som jeg også føler jeg har lært at værdsætte herovre i forhold til Danmark er de små ting. F.eks en solopgang. Jeg værdsætter nu også meget mere gode venner, dårlige jokes. I sær det med gode venner, for som udvekslingsstudent vil du have venner som før du tager afsted vil fortælle dig op og ned om jeres venskab og hvordan de vil stå og modtage dig i lufthavnen med banner og flag, og som du nu ikke har hørt et eneste ord fra i snart 8 måneder. Så ja har uden tvivl lært hvem rent faktisk gider at være mine venner. En ekstra ting til det med Danmark, og det her lyder super cheesy (ved ikke hvilket ord jeg skal bruge på dansk), men det er at jeg kan være fuldstændig ligeglad med hvordan jeg ser ud, for virkelig så er det hvordan du er inden i der virkelig tæller, og for at være ærlig tror jeg aldrig jeg helt har forstået det før nu. For selv hvis du er en super smuk person, og så opfører dig som en idiot så er det sådan folk vil huske dig.
Livets værdier er ikke at være super populær, eller gå rundt i pisse smart tøj, være bedre end alle andre. Det er at være glad for hvem du er og tilbringe tid sammen med mennesker du elsker og stoler på. Og det tror jeg fandme ikke mange danske unge har forstået.
Den her rejse har kostet utrolig mange penge, tak igen mor og far, men hvad jeg har lært indtil videre er uerstatteligt. Jeg havde aldrig fået denne læring, hvis jeg havde valgt efterskole eller bare direkte på gymnasium. Så tusind tak igen mor og far.
Hold da op, den her sidste del blev lidt længere end de par linjer jeg havde forestillede mig. Men jeg havde bare virkelig lyst til at sige noget til Danmark, selvom ingen alligevel læser denne blog, føltes det egentlig meget godt at komme ud med. Og så tak til USA og mine amerikanske venner for at lære mig hvad der egentlig er værdifuldt i livet. Og ja, når jeg kommer hjem har jeg ændret mig, så må i se om det er en god eller dårlig måde ;-)
Peace out
Oliver
søndag den 9. marts 2014
Skitur og kamp
Her i den sidste uge er der ikke sket så meget, udover at jeg havde træning hver dag, og kamp både onsdag og fredag.
Onsdags kampen gik rigtig godt og vi vandt 6-2, fredag spillede vi mod Orem High School Tigers, som sidste år var i statsfinalen, og vi formåede faktisk at få 1-1 mod dem, så det var vi rigtig glade for.
Jeg er forresten blevet anfører for holdet, hvilket jeg synes var lidt overraskende, men den tjans tog jeg gerne med glæde.
I dag (søndag) var jeg ude og stå på ski, og hold da op det var dejligt. Det er virkelig fornemt at have så mange skimuligheder tæt på, og jeg mødte flere mennesker som var fra andre nationer bl.a en person hele vejen fra Norge, kun for at stå på ski.
I morgen har vi kamp i mod Mountain View Bruins, glæder mig meget. Vi har også fri fra skole i morgen, fordi det er en eller anden dag hvor lærerne skal belønnes for deres hårde arbejde, så den tager jeg da gerne ;-)
Det var alt for nu!
Onsdags kampen gik rigtig godt og vi vandt 6-2, fredag spillede vi mod Orem High School Tigers, som sidste år var i statsfinalen, og vi formåede faktisk at få 1-1 mod dem, så det var vi rigtig glade for.
Jeg er forresten blevet anfører for holdet, hvilket jeg synes var lidt overraskende, men den tjans tog jeg gerne med glæde.
I dag (søndag) var jeg ude og stå på ski, og hold da op det var dejligt. Det er virkelig fornemt at have så mange skimuligheder tæt på, og jeg mødte flere mennesker som var fra andre nationer bl.a en person hele vejen fra Norge, kun for at stå på ski.
I morgen har vi kamp i mod Mountain View Bruins, glæder mig meget. Vi har også fri fra skole i morgen, fordi det er en eller anden dag hvor lærerne skal belønnes for deres hårde arbejde, så den tager jeg da gerne ;-)
Det var alt for nu!
mandag den 3. marts 2014
Kom på holdet
Jeg var så heldig at komme på holdet. Tryouts var virkelig hårde og udmattende, og jeg gjorde det ikke så godt på den fysiske del, men til gengæld spillede jeg noget af mit bedste bold, når det var ren fodbold, så det var heldigvis nok til at overbevise dem.
Jeg elsker simpelthen holdet, det er nærmest som en lille familie, og vi har træning hver dag, som også er udmattende, men jeg ser stadig frem til det. Vi har første kamp på onsdag mod Hillcrest High School Huskies, og vi spiller på stadion så det skal nok blive sjovt. Glæder mig meget.
I morgen har vi fri fra skole, pga. alle juniors, skal tage en eller anden stor national ACT-test, så jeg skal ud og spise morgenmad på Kneader's med Matt og Ignacio, som er en restaurant med unlimited french toast, for 6$, som bare er så vanvittig godt.
Jeg ser frem til en god sæson.
Viking pride.
Oliver
PS. I får lige et Google Maps billede af vores stadion. Der er ca. plads til 3000 så det bliver jo sindssygt fedt, selvom der slet ikke bliver fyldt op. Det bliver en oplevelse at spille på et mini-stadion, med musikken blæsende når vi varmer op osv.
Jeg elsker simpelthen holdet, det er nærmest som en lille familie, og vi har træning hver dag, som også er udmattende, men jeg ser stadig frem til det. Vi har første kamp på onsdag mod Hillcrest High School Huskies, og vi spiller på stadion så det skal nok blive sjovt. Glæder mig meget.
I morgen har vi fri fra skole, pga. alle juniors, skal tage en eller anden stor national ACT-test, så jeg skal ud og spise morgenmad på Kneader's med Matt og Ignacio, som er en restaurant med unlimited french toast, for 6$, som bare er så vanvittig godt.
Jeg ser frem til en god sæson.
Viking pride.
Oliver
PS. I får lige et Google Maps billede af vores stadion. Der er ca. plads til 3000 så det bliver jo sindssygt fedt, selvom der slet ikke bliver fyldt op. Det bliver en oplevelse at spille på et mini-stadion, med musikken blæsende når vi varmer op osv.
Abonner på:
Opslag (Atom)